Supervision er for mig langt mere end refleksion over metode og teknik.
Den er kunsten at se mere, end det umiddelbart ser ud til.
Det er et levende og relationelt rum, hvor vi sammen undersøger det, der udfolder sig mellem terapeut, klient og supervisor – og lytter til den intelligens, der allerede er til stede i feltet.
Alt, hvad der sker, har betydning.
Det sagte.
Det usagte.
Kroppens resonans.
Stemningerne i rummet.
Det, der gentager sig.
Det, der forsøger at blive set.
Supervision bliver derfor et sted, hvor vi ikke blot udvikler vores faglighed, men også vores evne til at være nærværende, mærke, skelne og handle med større klarhed - og ikke mindst, hvile mere autentisk i vores unikke måde at være terapeut på.
Et sted, hvor hjertet, kroppen og bevidstheden igen får lov til at arbejde sammen.
SUPERVISION
et levende rum i sjælens tjeneste
I supervision arbejder vi i flere lag samtidig.
SUPERvision handler for mig om evnen til at se flere lag af den samme proces samtidig.
Supervision foregår aldrig kun mellem to mennesker.
Den udfolder sig i et levende felt, hvor klient, terapeut, supervisor, relationer, organisation, kultur og det, der rækker ud over os, gensidigt påvirker hinanden.
At kunne sanse dette felt er en væsentlig del af min måde at supervisere på. Det er selve hjertet i min supervision.
Vi undersøger derfor ikke blot den enkelte terapeut eller klient, men hele det relationelle og multidimensionelle felt, som arbejdet udfolder sig i.
Vi lytter til det synlige.
Til det relationelle felt mellem os.
Og til det, der endnu kun anes.
Jeg beskriver ofte disse perspektiver som SUPER-vision, INTER-vision og SUB-vision – tre måder at sanse og forstå det relationelle arbejde på, som tilsammen skaber et rigere og mere levende grundlag for supervision.
Supervision
Individuelt og i grupper.
For terapeuter, psykologer, psykiatere, læger, kropsbehandlere, undervisere, ledere og andre professionelle, som ønsker et levende refleksionsrum for deres arbejde.
Dansk · Engelsk · Fysisk · Online
Supervision af supervisorer
Et særligt rum for erfarne supervisorer, som ønsker at fordybe deres egen praksis og fortsætte udviklingen af deres supervisoriske nærvær og faglighed.
Uddannelse i Relationel Supervision
En toårig poetisk og relationel supervisionsuddannelse på diplomniveau, udbudt i Helsingborg og København. Uddannelsen inviterer til et levende og medfølende læringsfelt, hvor høj faglighed, relationel dybde og personlig udvikling væves sammen gennem samskabelse og indefra-og-ud-læring.
Helsingborg - September 12, 2025 - fully booked
Copenhagen - begynder September 11, 2026 - der er få pladser tilbage
Here you can read a danish article about Transpersonal Supervision: at sanse med hver en celle, published in Tidsskrift for psykoterapi 2021

