Uddannelse i Relationel Supervision

Opstart i København november 2026

Relationel Supervision tager udgangspunkt i, at relationen er en aktiv del af supervisionen. Vi arbejder både med det sagte og med det, der opstår mellem klient, terapeut og supervisor, med fokus på resonans, kropslig og intuitiv opmærksomhed og evnen til at være i ikke-viden.

Undervisningen er praksisnær og oplevelsesbaseret og integrerer transpersonlige, relationelle og kreative tilgange. Gennem bl.a. panoramisk supervision, somatisk opmærksomhed, meditation, visualisering og aktiv imagination udvikles en mere nuanceret og personlig måde at være supervisor på.

Et internationalt fagligt fundament

Uddannelsen udspringer af de psykoterapeutiske traditioner, som jeg er uddannet i og senere underviste indenfor gennem mine tyve år i London.

Den lever op til de faglige standarder fastsat af UKCP (United Kingdom Council for Psychotherapy) og EAP (European Association for Psychotherapy) og er udviklet gennem mere end fyrre års psykoterapeutisk praksis og over tyve års supervision, undervisning og uddannelse af terapeuter og supervisorer i Danmark, England og Sverige.

Dette er en uddannelse på diplomniveau, hvor høj faglig kvalitet går hånd i hånd med relationel, menneskelig og sjælelig forankring.

To veje

Et grundforløb og et certificeringsforløb

DEN FØRSTE VEJ
Et professionelt fundament i Relationel Supervision

Grunduddannelsen er for dig, der ønsker at stå endnu mere solidt i dit terapeutiske og faciliterende virke - og samtidig ønsker en grundig faglig indføring i relationel supervision.

Vi arbejder med den supervisoriske rolle og med den professionelle modning, der gør, at du begynder at stole mere på det, du allerede ved.

Gennem kroppen. Relationen. Resonansen. Erfaringen.

Over seks moduler undersøger vi supervision som et levende relationelt felt. Vi arbejder med teori og etik, overføring og modoverføring, parallelprocesser og gruppedynamik – og med kroppens sansninger, intuition, symboler og kreativitet som en del af den supervisoriske praksis.

Du træner evnen til at være forankret i dig selv og samtidig åben for det, der sker i relationen. At kunne rumme det, du mærker, uden straks at skulle fortolke eller handle på det. At blive lidt længere i stilheden og i ikke-viden – og lytte med hele dit nærvær.

Uddannelsen handler derfor ikke kun om, hvad du gør som supervisor, men også om det sted i dig, du superviserer fra.

Grundforløbet består af seks todages seminarer, fire gruppesupervisioner, hvor du modtager supervision på din egen supervision, korte skriftlige refleksionsopgaver efter hvert modul samt en afsluttende selvevaluering.

Inden modul 2 eller 3 finder du dine første øve-supervisander, så læringen hele tiden forankres i egen praksis.

Efter gennemført grundforløb modtager du dokumentation for forløbet.

For nogle er dette et fuldt og afrundet uddannelsesforløb, som fordyber deres terapeutiske eller faciliterende praksis. For andre bliver det begyndelsen på en ny professionel retning og vejen mod certificering som Relationel Supervisor.

Måske er dette fundament nok for dig?

DEN ANDEN VEJ
Når du vil træde videre ind i supervisiorrollen

For nogle bliver grundforløbet begyndelsen på noget mere – et ønske om at fordybe den supervisoriske praksis og udvikle sig videre i rollen som supervisor.

Certificeringsforløbet er udviklet til dette formål.

Her får din supervisoriske identitet mulighed for at modnes gennem længere tids praksis, supervision af supervision, videoanalyse, refleksion og egne cases.

Du træner din kapacitet til at holde og orientere dig i et større og mere komplekst relationelt felt – og til at supervisere terapeuter, gruppefacilitatorer, ledere og andre professionelle omsorgsgivere med faglig, etisk, relationel og somatisk forankring.

En vigtig del af denne modning er at kunne registrere din egen resonans og indre respons uden straks at gøre den til sandhed – og undersøge, hvad der tilhører dig, supervisanden, klienten eller det fælles relationelle felt.

“Det, der for mig har været den helt store åbenbaring, har været arbejdet med det ottende øje. Det er ikke for meget at sige, at det grundlæggende har forandret et sted inden i mig. Jeg kigger simpelthen på livet et andet sted fra.”
— en tidligere deltager

Certificeringsforløbet består af to fordybelsesdage, seks gruppesupervisioner med supervision af supervision, et case study baseret på egne supervisioner samt en afsluttende selvevaluering. Hertil kommer ekstern censor.

Efter gennemført og godkendt certificeringsforløb opnår du titlen: Certificeret Relationel Supervisor

For at gennemføre certificeringen må det samlede fravær ikke overstige 10 %.

DEL ÉT - GRUNDFORLØB

DEL TO - CERTIFICERING

Mød mig til én eller flere inspirende dage med Relationel Supervision - se mere her: