Psykoterapi i København
The role of the therapist is to allow the hand of soul to reach through their heart and touch the heart of another
Individuel psykoterapi på Christianshavn
Jeg tilbyder individuel psykoterapi i København for mennesker der oplever livskriser, forandringer eller en længsel efter at leve mere frit og autentisk. Sammen undersøger vi nænsomt de mønstre der holder dig tilbage, og skaber plads til det liv der ønsker at folde sig ud.
Måske er dette en invitation til at standse op.
Til at lytte dybere og mærke tråden til det levende i dig. For ofte begynder terapien med en mere stille længsel.
En inderlighed…
En fornemmelse af, at livet kalder på dig.
At noget i dig ønsker at leve mere frit.
Mere sandt og helt.
-
Gennem livet formes vi alle - af kærlighed og svigt, familien, skolen, kulturen og den tid vi lever i.
Vi lærer at beskytte os, tilpasse os og gemme dele af os selv væk. Ofte lærer vi også at leve mere fra hovedet, når det vi mærker bliver for svært eller ikke finder plads.
Bag disse slør lever dog stadig noget der ved-af og længes; noget der stadig husker tråden til vores livskraft.
Psykoterapi blive derfor en nænsom bevægelse tilbage mod det levende som aldrig helt har forladt dig.
-
Livskraften kan føles mistet.
Den kan blive skjult – og - den kan mærkes, genfindes, næres og styrkes.
Her begynder vores fælles undersøgelse af det der holder dig tilbage. Ved at lytte dybt kan kroppen, følelserne og det indre liv få mere plads, gamle mønstre langsomt miste deres greb, og åbne for den dybere indre frihed.
-
Når vi giver lidt mere slip på behovet for at kontrollere, kan vi møde livet med større ro og åbenhed - også når det bringer usikkerhed, sårbarhed og forandring.
Vi øver os i at være med det svære og lytte til kroppen, følelserne og den stille bevægelse under vores vante reaktioner.
Lidt efter lidt kan vi åbne os mere for livet, præcis som det er – med forståelse, kærlighed og medfølelse.
At tjene sjælen kræver således vilje og udholdenhed gennem hele livet i at vågne og modne - en indre vilje til at give slip gennem kærligt nærvær. Nænsomt at lade slørene falde, lag for lag, indtil det levende i dig igen kan ånde, frit.
